Derfor kan Folketingets Ombudsmand ikke tage en sag op..

 Kilde: https://www.ombudsmanden.dk/ombudsmandensarbejde/ombudsmandens_sagstyper/klager/at_afvise_klagen/

Citat:

Årsagerne til, at ombudsmanden ikke må gå ind i en sag, er typisk:

• At borgeren ikke har klaget til andre klageinstanser først. Ombudsmanden kan først behandle en klage, når andre klagemuligheder er brugt. En arbejdsskadesag skal for eksempel behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og dernæst af Ankestyrelsen, inden ombudsmanden kan behandle den.
  
  
• At klagen er rettet mod nogen, som ombudsmanden ikke kan behandle klager over. Det kan for eksempel være en privat virksomhed eller domstolene.
  
  
• At klagen er indgivet for sent. Ombudsmanden skal have klagen, inden for et år efter at borgeren har modtaget myndighedens afgørelse. Fristen for at klage til ombudsmanden regnes fra den øverste forvaltningsmyndigheds afgørelse.

Hvis ombudsmanden ikke kan behandle klagen (ikke har kompetence), skriver sagsbehandleren et brev til borgeren med en forklaring på, hvorfor ombudsmanden må afvise klagen.

Selv om ombudsmanden ikke undersøger klagen nærmere, skal borgeren regne med, at den eller de involverede myndigheder bliver orienteret om ombudsmandens svar på klagen.

FOB: Københavns Kommunes ansatte og politikere må ikke modtage Tivolikort

Kilde: Folketingets Ombudsmand 13. juni 2023 | Nyhed
Link: https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/tivolikort/
Dato: 13 Juni 2023

Fremhævninger = Blogger

Citat...

Gruppeforpersonskredsen i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har vurderet, at man som politiker ikke må tage imod årskort fra Tivoli.

Det oplyser Københavns Kommune i et svar til Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden stillede i sidste måned en række spørgsmål til kommunen om ansattes og borgerrepræsentationsmedlemmers mulige modtagelse af årskort fra Tivoli. Ombudsmandens spørgsmål var foranlediget af medieomtale af, at flere medlemmer af Borgerrepræsentationen havde modtaget Tivolikort i gave fra Tivoli.

Ombudsmanden har meddelt kommunen, at han er enig i, at det ikke er i overensstemmelse med de principper, der gælder for offentligt ansattes modtagelse af gaver og andre fordele, at medlemmer af Borgerrepræsentationen modtager gaver af den omhandlede karakter.

”Reglerne om, at offentligt ansatte som klart udgangspunkt ikke må modtage gaver fra borgere eller virksomheder, medvirker til at sikre, at der ikke kan stilles spørgsmål ved, at det offentlige handler sagligt og upartisk”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

”Jeg er tilfreds med kommunens tilbagemelding og foretager mig på den baggrund ikke mere i sagen.”

 
FAKTA

Offentligt ansatte må som det klare udgangspunkt ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder, som de tilbydes i kraft af deres ansættelse.

Begrebet ”gaver og andre fordele” skal forstås bredt og dækker både fysiske ting, som f.eks. chokolade, vin og bøger, og ikkefysiske ting, som f.eks. tilbud om rabatter, rejser, kurser eller forplejning. Der findes ikke en konkret bagatelgrænse for, hvornår der er tale om en gave.

Udover straffelovens bestemmelse om bestikkelse reguleres spørgsmålet om offentligt ansattes modtagelse af gaver og andre fordele af almindelige forvaltningsretlige principper.

Reglerne skal være med til at sikre, at der ikke skabes tvivl om den offentligt ansattes saglighed og upartiskhed i forbindelse med arbejdets udførelse. Desuden skal reglerne være med til at sikre, at der ikke opstår en mistillid til de hensyn, der ligger bag den offentlige forvaltnings afgørelser og beslutninger.

Vejledningen God adfærd i det offentlige, som er udgivet af den daværende Moderniseringsstyrelse i samarbejde med KL og Danske Regioner, beskriver de nærmere regler og giver bl.a. retningslinjer for offentligt ansattes helt undtagelsesvise adgang til efter en konkret vurdering at modtage gaver mv.

Om offentlige kulturelle arrangementer fremgår bl.a. følgende af vejledningen:

”Offentligt ansatte bør som udgangspunkt ikke deltage i offentlige kulturelle arrangementer mv. betalt af borgere eller private virksomheder, hvis invitationen hertil er udløst af den pågældendes ansættelse. Det omfatter fx tilbud om gratis adgang til koncerter, sportsarrangementer eller lignende, og det gælder uanset, om arrangementet tidsmæssigt ligger i forlængelse af et fagligt arbejde eller arrangement.

Eksempel: En it-leverandør sender efter kontraktens indgåelse adgangsbilletter til en rockkoncert til de chefer og medarbejdere, der har været involveret i kontraktforhandlingerne.

Eksempel: En række chefer i en myndighed modtager hver et årskort til en forlystelsespark fra en virksomhed, som de samarbejder med.

I begge tilfælde vil gaverne skulle returneres.”

Straffelovens bestemmelser for offentligt ansatte: Gaver eller bestikkelse..?

 Kilde: LBK nr 1360 af 28/09/2022 Bekendtgørelse af straffeloven

5. kapitel: Strafansvar for juridiske personer

§ 25. En juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.

§ 26. Bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.

Stk. 2. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber.

§ 27. Strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. For så vidt angår straf for forsøg, finder § 21, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Statslige myndigheder og kommuner kan alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.

§§ 28-30. (Ophævet)

16. kapitel: Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.

§ 144. Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

§ 145. Kræver eller modtager nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, for privat vindings skyld kendelse for tjenestehandling, skat eller afgift, der ikke skyldes, straffes han med bøde eller fængsel indtil 6 år. Beholder han for privat vindings skyld sådan i god tro oppebåren ydelse efter at være blevet opmærksom på fejlen, straffes han med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.

§ 147. Når nogen, hvem det påhviler at virke til håndhævelse af statens straffemyndighed, derved anvender ulovlige midler for at opnå tilståelse eller forklaring eller foretager en lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning eller beslaglæggelse, straffes han med bøde eller fængsel indtil 3 år.

§ 148. Når nogen, hvem domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold tilkommer, eller hvem det påhviler at virke for håndhævelse af statens straffemyndighed, forsætlig eller ved grov uagtsomhed undlader at iagttage den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til sagens eller enkelte retshandlingers behandling eller med hensyn til anholdelse, fængsling, ransagning, beslaglæggelse eller lignende forholdsregler, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 149. Når nogen, hvem en fanges bevogtning eller fuldbyrdelse af domme i straffesager påhviler, lader en sigtet undvige, hindrer dommens fuldbyrdelse eller bevirker, at den fuldbyrdes på mildere måde end foreskrevet, straffes han med bøde eller fængsel indtil 3 år.

§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.

§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen, der er underordnet vedkommende i offentlig tjeneste eller hverv, forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter den for den pågældende forbrydelse gældende bestemmelse.

§ 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.

Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

§ 152 a. Bestemmelsen i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det offentlige.

§ 152 b. Med samme straf som efter § 152 straffes den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab.

Stk. 2. Med samme straf som efter § 152 straffes endvidere den, som virker eller har virket som ansat ved De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, eller som arbejder eller har arbejdet i kontorets lokaler, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige statistiske oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab.

§ 152 c. Bestemmelserne i §§ 152-152 b gælder også for de pågældende personers medhjælpere.

§ 152 d. Bestemmelserne i §§ 152-152 c finder tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en sådan overtrædelse.

Stk. 2. Med samme straf straffes den, der uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, som er fremkommet ved overtrædelse af §§ 152-152 c.

Stk. 3. På samme måde straffes den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger, der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.

§ 152 e. Bestemmelserne i §§ 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende:

1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller

2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

§ 152 f. Overtrædelse af §§ 152-152 d, hvorved der alene er krænket private interesser, er undergivet privat påtale.

Stk. 2. Offentlig påtale kan dog ske, når den forurettede anmoder herom.

§§ 153-154. (Ophævet)

§ 155. Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.

§ 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

Stk. 2. Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.

§ 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

Stk. 2. Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.

§ 157 a. Ved fastsættelse af straf for en overtrædelse af denne lov skal det indgå som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået ved tortur.

Stk. 2. Overtrædelsen anses for begået ved tortur, hvis den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv ved at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse

1) for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen,

2) for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller

3) på grund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

§ 157 b. Bestemmelserne i §§ 145-157 gælder tilsvarende i udøvelse af udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, hvis handlingen er omfattet af § 157 a.

Nyborg Kommune lægger sig fladt ned: Erkender stribevis af lovbrud i børnesager

 Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyborg-kommune-laegger-sig-fladt-ned-erkender-stribevis-af-lovbrud-i-boernesager
Dato: 17/2-2024

Citat:

I en ny redegørelse til socialministeren indrømmer Nyborg Kommune, at dens egen sagsbehandling har været "under al kritik".

Erkender stribevis af lovbrud i børnesager

I en ny redegørelse til socialministeren indrømmer Nyborg Kommune, at dens egen sagsbehandling har været "under al kritik".
Nyborg Kommune har svigtet i en lang række børnesager. Selv om kommunen siger undskyld og lover at rette op, så klinger det hult, lyder det fra flere sider. (Foto: © Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix)
Af
Mona Aaberg
Henrik Nybo Mikaelsen
17. feb kl. 17:09
https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyborg-kommune-laegger-sig-fladt-ned-erkender-stribevis-af-lovbrud-i-boernesager

Nyborg Kommune erkender nu stribevis af lovbrud og fejl i en konkret social-sag, som har kørt i syv år, og som socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har bedt kommunen redegøre for.

I redegørelsen, som DR er i besiddelse af, indrømmer kommunen blandet andet, at den i strid med loven har undladt at følge to konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen.

    - Det er meget alvorligt. Jeg mindes ikke at have set en (redegørelse, red.), med så mange så mange klokkeklare afgørelser, som en kommune sidder total overhøring.

    Bente Adolphsen, jurist

Og det er en meget stor fejl, fastslår ekspert i sociale børnesager jurist Bente Andolphsen, som har læst redegørelsen.

- Det er meget alvorligt. Jeg mindes ikke at have set en (redegørelse, red.), med så mange klokkeklare afgørelser, som en kommune sidder totalt overhørig, siger hun.

Og den hårde kritik er helt berettiget, mener socialdirektør i Nyborg Kommune, Lone G. Lorenzen.

- Jeg synes kun, det er på sin plads, at vi lægger os fladt ned, når vi ikke har løst en sag godt nok. Det synes jeg hverken er flovt eller pinligt, at vi gør. Men jeg synes, det er utilfredsstillende og slet godt nok, at vi ser et sagsforløb, som ikke lever op til den forventning, man som borger kan have.

    Der bliver vasket hænder, og der bliver sagt, at det kan vi godt forstå, og nu skal vi bare lige, og I skal være tålmodige. Men der er stadig ikke sket noget.

    Henriette Hansen, mor, Nyborg

Men selv om kommunen erkender sine fejl, så er Bente Adolhpsen ikke imponeret af Nyborgs bodsgang.

- Jeg mangler simpelthen en forholden sig til – på alle niveauer – hvordan i alverden sådan noget her overhovedet kan ske. Det kan godt være, de holder det internt og så udadtil siger undskyld.
Men jeg synes, det virker lidt fattigt at sige undskyld i den situation. Det må jeg sige, siger Bente Adolphsen, som har arbejdet med børnesager i 35 år.

Forældre: Kommunen vasker sine hænder

Nyborg Kommune har været udsat for hård kritik, siden en BDO-rapport i december pegede på lovbrud i flere hundrede børnesager samt en forråelse af kulturen i socialafdelingen.

På baggrund af sagen har Socialministeriet bedt om to redegørelser fra kommunen

I den nye redegørelse slår Nyborg Kommune fast, at der "nu er strammet op på procedurerne".

Men den udmelding giver Henriette Hansen fra Nyborg ikke meget for.

Hun har en datter på 13 år, som lider af autisme og ADHD, og hun oplever, at Nyborg Kommune længe har forsømt at tage ansvar og hjælpe hendes datter.

Derfor stoler hun heller ikke på, at kommunen nu vil "stramme op".

Men der er stadig ikke sket noget. Nyborg Kommune har vidst, hvad der skal til siden slutningen af maj sidste år, så de har ingen undskyldning for ikke at få stablet hjælpen på benene til hende, mener Henriette Hansen.
Talsperson efterlyser konsekvenser

Også Kenneth Markvardsen, som er talsperson for Facebook-gruppen "Svigtet i Nyborg", er kritisk.

- Hvad er konsekvenserne af de her lovbrud?, spørger han.

- Det står der ikke rigtigt noget om i redegørelsen. Men altså - det må da have nogle konsekvenser, at der er folk, som ikke har passet deres arbejde ordentligt. Og der kan jo godt gemme sig mere skidt, flere lovbrud, frygter han.

Ifølge socialdirektør Lone G. Lorenzen så er Nyborg Kommune på vej med en udviklingsplan, som politikerne skal tage stilling til inden udgangen af februar.

En plan, der vil ændre kommunens måde at sagsbehandle på, siger hun.

- Den udviklingsplan er udarbejdet af de anbefalinger, der er kommet – både i BDO-rapporten og de analyser, der ligger forud for det. Og den favner de anbefalinger, som er der. Og det er det, som politikerne skal tage stilling til - om det er den vej, vi skal arbejde videre, siger Lone G. Lorenzen.


Nyborgs redegørelse til ministeriet

Nyborg Kommune skriver blandt andet følgende i sin redegørelse om en konkret sag.

”Nyborg kommune finder, at sagsforløbet samlet set har været helt utilstrækkeligt, og at borgeren ikke har fået den støtte og hjælp, som borgeren har haft behov for på de tidspunkter, hvor borgeren har været berettiget til det.”

"Kommunens borgerrådgiver har siden foråret 2021 bistået borgeren i denne sag og søgt at medvirke til at skabe betingelserne for, at der kunne træffes de rigtige afgørelser, og at et samarbejde mellem forvaltning og borger kunne genoprettes. Dette til trods har sagsbehandlingen også efter borgerrådgiverens indtræden i sagen været under al kritik."

”Der har i Social og Familie været udfordringer med, at borgerne ikke er blevet orienteret, hvis sagsbehandlingsfristen ikke kunne overholdes. Det har været tilfældet i den ovenfor beskrevne sag i Social og Familie, og det har også været tilfældet i andre sager i afdelingen.

Dette er meget beklageligt.”

Kilde: Nyborg Kommune


Jurist: Kalder på en mere alvorlig selvransagelse

Men tilbage til jurist og ekspert i børnesager Bente Adolpsen.

For hendes kritik af Nyborg er yderst skarp. Blandt andet fordi kommunen har ignoreret mindst to konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen.

    Hvad i alverden skal vi stille op, hvis ankeinstansen heller ikke kan få en kommune til at gøre tingene. Det her kalder virkelig på nogle overvejelser om, hvad der grundlæggende er galt. Ikke bare i kommunen, men også i ankesystemet.
    Bente Adolphsen, jurist

- De skal overholde loven, så man kan ikke komme omkring ved at sige, at det var lidt svært. Det kan man måske gøre, hvis det er en måned eller to, men det her er årevis.

Så hvorfor har de ikke søgt ordentlig rådgivning?
Det kalder på en helt anden form for ransagelse, efter min opfattelse, siger hun og uddyber:

- Det lyder, som om det er alle niveauer og alle steder i kommunen, at det her er gået galt. Og den her sag har ikke kørt så længe, uden at der har være noget ledelse inde over, det tror jeg ikke på. Det er galt på alle hylder, siger hun.

Og så peger hun på et mere principielt problem.

- Hvad i alverden skal vi stille op, hvis ankeinstansen heller ikke kan få en kommune til at rette ind. Det her kalder virkelig på nogle overvejelser om, hvad der grundlæggende er galt. Ikke bare i kommunen, men også i ankesystemet, mener hun.

Og det er Lone Smith (S), som er næstformand i Social- og handicapudvalget i Nyborg Kommune, helt enig i.

- Denne redegørelse bekræfter desværre, at vi har svigtet massivt. Det er skandaløst, og det er slet ikke sådan, vi ønsker at behandle vores borgere. Vi skal gøre det her markant anderledes, og vi skal ganske enkelt overholde loven, fastslår hun.

Mere om historien

    Kort nyt3. jan kl. 14:24: Nyborg-politikere kræver redegørelse: Kritisk rapport om udsatte unge lå begravet i et år

    Socialskandale i Nyborg: Politikere blev advaret om lovbrud to gange   

    Indland21. dec 2023: Socialskandale i Nyborg: Politikere blev advaret om lovbrud to gange   

    Flere hundrede børnesager ulovligt behandlet i Nyborg: Nu har Willums far mistet tilliden til borgmesteren

    Indland14. dec 2023:    Flere hundrede børnesager ulovligt behandlet i Nyborg: Nu har Willums far mistet tilliden til borgmesteren

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala

Kilde: Februar 2024 — 10/2023
Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
Overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien
Link: Find det selv :-)

Dato: Feb.2024


Citat:

Karakterskala

Positiv kritik = finder det meget/særdeles positivt

finder det positivt =  finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

Kritik under middel = finder det ikke helt tilfredsstillende

Middel kritik = finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

påpeger/understreger/henstiller/forventer

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

Skarp kritik = kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

påtaler/påtaler skarpt

Skarpeste kritik = påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Statsrevisorer:Mangelfuld overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Kilde:      Beretning nr 10_2023

Mangelfuld overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien
Dato:19/2-2024
Link: https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2024/02/beretning-nr-10_2023
Fremhævninger = Blogger

Citat:

Hovedkonklusion

Regionerne har ikke sikret, at børn og unge udredes for psykisk sygdom og informeres om deres rettigheder i overensstemmelse med loven.
Det finder Rigsrevisionen stærkt utilfredsstillende.

Flertallet af børn og unge bliver ikke udredt inden for de lovpligtige 30 dage, og størstedelen af disse børn og unge bliver heller ikke informeret om deres rettigheder, når udredningsfristen overskrides.

3 af regionerne har i hele undersøgelsesperioden indberettet oplysninger, der systematisk undervurderer patienternes ventetid til udredning, hvilket betyder, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets nationale monitorering af regionernes overholdelse af udredningsretten ikke er retvisende. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har understøttet, at regionerne har en ensartet og korrekt indberetning af patienternes ventetid til udredning.

Undersøgelsen viser, at regionerne i ca. 70 % af forløbene i børne- og ungdomspsykiatrien ikke udreder patienterne inden for 30 dage.

Det svarer til, at over 27.000 børn og unge i perioden 2019-2022 ikke er blevet udredt inden for 30 dage.

Rigsrevisionen vurderer, at patienterne i 3 % af forløbene ikke bliver udredt inden for den lovpligtige frist på 30 dage på grund af gyldige årsager.
I perioden 2019-2022 er ventetiden til udredning steget fra i gennemsnit 76 dage til 115 dage

I 2022 er den gennemsnitlige ud-redningstid således næsten 4 gange længere end de lovpligtige 30 dage.

Det skal understreges, at data på området er usikre, og derfor er ovennævnte data også forbundet med en vis usikkerhed.

Regionerne har i 52 % af forløbene ikke givet børn og unge den udredningsplan, de ifølge loven har krav på, når de ikke bliver udredt inden for 30 dage.

Derudover har regionerne i 63 % af de forløb, hvor børn og unge har ret til udvidet frit sygehusvalg, ikke informeret patienterne om rettigheden.

Det betyder, at disse børn og unge ikke får mulighed for at blive henvist til et aftalesygehus, hvor de eventuelt kan blive ud-redt hurtigere.

Undersøgelsen viser også, at der i perioden 2019-2022 kan påvises en længere estimeret udredningstid for børn og unge af resursesvage forældre.

Endelig viser undersøgelsen, at Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Syd-danmark systematisk har indberettet, at patienterne er endeligt udredt efter første sam-tale, selv om en stor del af disse patienters udredningsforløb fortsætter efterfølgende.

Denne praksis betyder, at den nationale monitorering ikke giver et retvisende billede af regionernes overholdelse af udredningsretten inden for børne- og ungdomspsykiatrien.

Rigsrevisionen kan konstatere, at regionernes indberetningspraksis inden for børne-og ungdomspsykiatrien hverken er blevet ensartet eller korrekt, siden Rigsrevisionen kritiserede denne praksis i en beretning i 2018.

Rigsrevisionen kan desuden konstatere, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet først den 22. december 2023 fik opdateret den vejledning, som ministeriet stillede Statsrevisorerne i udsigt i forbindelse med beretningen fra 2018.

Vejledningen skulle sikre, at regionerne fik en fælles fortolkning af patientrettighederne og en ensartet praksis for at indberette, hvornår patienternes rettigheder er overholdt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør sikre, at regionernes indberetninger i børne- og ungdomspsykiatrien bliver retvisende. Det er en forudsætning for, at offentligheden kan følge, om børn og unge får overholdt udredningsretten, og for, at Folketinget har mulighed for at tage stilling til, om reglerne fungerer efter hensigten.

Overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

 Kilde: Kort fortalt
Dato: 19/2-2024
Link: https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2024/02/beretning-nr-10_2023


Citat:

Konklusion

Regionerne har ikke sikret, at børn og unge udredes for psykisk sygdom og informeres om deres rettigheder i overensstemmelse med loven.

Det finder Rigsrevisionen stærkt utilfredsstillende.

Flertallet af børn og unge bliver ikke udredt inden for de lovpligtige 30 dage, og størstedelen af disse børn og unge bliver heller ikke informeret om deres rettigheder, når udredningsfristen overskrides.

3 af regionerne har i hele undersøgelsesperioden indberettet oplysninger, der systematisk undervurderer patienternes ventetid til udredning, hvilket betyder, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets nationale monitorering af regionernes overholdelse af udredningsretten ikke er retvisende.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har understøttet, at regionerne har en ensartet og korrekt indberetning af patienternes ventetid til udredning.

Statsrevisorerne udtaler
”Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at regionerne ikke har sikret, at børn og unge i psykiatrien bliver udredt og får infor-
mation om deres rettigheder i overensstemmelse med loven. Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at børn og unges ud-
redningsforløb i 2022 i gennemsnit var næsten 4 gange længere end de lovpligtige 30 dage.

Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets nationale overvågning af regionernes overholdelse af udredningsretten ikke er retvisende, selv om Statsrevisorerne allerede har kritiseret dette forhold i en beretning fra 2018.

Ministeriet får fortsat et fejlagtigt positivt billede af den faktiske grad af overholdelse af udredningsretten”.

Væsentligste resultater af undersøgelsen
• I ca. 70 % af forløbene bliver patienterne ikke udredt inden for de lovpligtige 30 dage. I 3 % af forløbene overskrides udredningsfristen af gyldige årsager.
• Udredningstiden er siden 2019 steget og udgjorde i 2022 i gennemsnit 115 dage.
• I størstedelen af forløbene informeres patienterne ik-
ke om deres rettigheder.
• 3 regioner har en indberetningspraksis, der systema-
tisk undervurderer patienternes udredningstid.
Den nationale monitorering af udredningsretten er derfor ikke retvisende,
• Der kan på landsplan påvises en længere estimeret ud-
redningstid for børn og unge af resursesvage forældre.
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet har først den 22. de-
cember 2023 opdateret den vejledning, som ministe-
riet stillede Statsrevisorerne i udsigt i 2019.


Baggrund og formål med undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har sikret, at børn og unge udredes for psykisk sygdom og informeres om deres rettigheder i overensstemmelse med reglerne for udredningsretten.
Udredningsretten giver patienterne ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.

Formålet med udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien er at sikre, at børn og forældre hurtigt kan finde ud af, hvad børnene fejler, så de hurtigst muligt kan komme i gang med eventuel behandling og tilbage til hverdagen.
Regionerne har ansvaret for, at sygehusene udreder patienter inden for børne- og ungdomspsykiatrien i overensstemmelse med reglerne på området.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ansvaret for at monitorere regionernes overholdelse af udredningsretten.